Ribe Sejlklub
Officiel nationalpark partner

El og vand på flydebroen - vi giver den lige en skalle

15-04-2024

Hej alle, vejrudsigten ser gunstig ud i den kommende weekend, så vi håber mange vil være med til at give den en skalle, så vi kommer godt videre med installationen af el og vand.


Jeg tænker selv være der fra ca. kl. 9:00 fredag, lørdag og søndag, så kom frisk. Der er mange arbejdsmomenter som kun involverer et par stykker, så kom endelig når og så længe du kan. Jo flere gange "et par stykker" vi kommer, jo længere når vi.


Frokost bestilles ved 12-tiden alle dage, når vi ved hvor mange vi er. Vi slutter hen på eftermiddagen hver af dagene.


Søndag er der et par stykker som godt må komme lidt tidligere, medbringende waders - vandstanden er gunstig søndag formiddag for at efterspænde bolte på forankringspælene.


MVH Lars - og lad os så få det lavet færdigt! 

Tilbage

Ribe Sejlklub • •
Klubhus adresse: Erik Menvedsvej 20, 6760 Ribe